Større synlighed og mere gennemslagskraft

For enhver organisation er det afgørende at være synlig og skille sig positivt ud. Professionel og målrettet kommunikation kan skabe den fornødne kontakt til netop dem, som du og din organisation ønsker at få i tale.

Ønsker du og din organisation større synlighed og mere gennemslagskraft?
Har I brug for at styrke kommunikationen til jeres målgruppe?
Vil I gerne kommunikere, så endnu flere får kendskab til hvem I er og hvad I kan?

Mulighederne er mange, når det handler om at styrke den interne eller eksterne kommunikation: Som erfaren kommunikatør hjælper jeg med at finde den rette strategi og de rigtige platforme.
Jeg har stærke kompetencer inden for kommunikation med levende billeder til både hjemmeside og sociale medier og jeg tilbyder desuden enhver form for presseindsats, hvis du og din organisation ønsker at nå bredt ud til dagblade, magasiner, radio og tv.
Mit speciale er at identificere den gode historie og bringe den videre.

Hvorfor vælge Buch Kommunikation?

Med mange års erfaring inden for mediebranchen er jeg vant til hurtigt at sætte mig ind i nye emner og ofte kan det være en fordel at få friske øjne til at kigge på dig, din organisation og de opgaver, der skal løses. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til både målsætning og budget.

Har du visioner om at gennemføre et større projekt af kreativ, humanitær eller social karakter, så kan jeg hjælpe dig med at fundraise midlerne.

Jeg prioriterer hver enkelt kunde højt og følger alle mine opgaver helt til dørs.
Tag kontakt allerede i dag. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mette Buch Jensen , journalist